Nyt studie kan føre til behandling af genetisk epilepsi

I et banebrydende nyt studie har en gruppe forskere fra Københavns Universitet identificeret en ny tilgang til at behandle en særlig genetisk form for epilepsi kaldet STXBP1-encefalopati.

Under ledelse af lektor Jean-François Perrier fra Institut for Neurovidenskab er det lykkedes forskerne at beskrive, hvordan et bestemt gen, der er afgørende for hjernefunktionen, fungerer, og dermed at ændre vores forståelse af og evne til at behandle lidelsen.
 

”STXBP1-encefalopati er en sjælden genetisk lidelse, som rammer et ud af 30.000 nyfødte børn, hvilket gør den til en af de fem mest sjældne neurologiske udviklingsforstyrrelser, der findes. I Danmark fødes der hvert år to børn med lidelsen,” siger professor Jakob Balslev Sørensen, som er en af forskerne bag studiet.

Symptomerne på STXBP1-encefalopati inkluderer epileptiske anfald, nedsat funktionsevne og udviklingshandicap, hvilket fører til nedsat livskvalitet. Det har hidtil ikke været muligt at behandle sygdommen, men udelukkende at lindre symptomerne.
 

Et ulogisk resultat

Studiet har haft fokus på et bestemt gen, nemlig STXBP1, som er afgørende for kommunikationen mellem neuroner i hjernen. Her opdagede førsteforfatter Altair Brito dos Santos og hans kollegaer, at en mutation i dette gen skabte en uventet ubalance mellem hæmmende og stimulerende neuronaktiviteten i hjernen, som gav sig til udtryk i epileptiske anfald.

Forskerne har hidtil troet, at mutationen påvirkede stimulerende (fremmende) og hæmmende kontaktpunkter mellem nervecellerne (synapser) lige meget, men i det nye studie opdagede de, at mutationen især påvirker de stimulerende synapser.

”Vi opdagede, at svækkelsen af de stimulerende synapser resulterer i en manglende evne til at rekruttere hæmmende neuroner. Dette medfører en paradoksal overstimulation. Det ulogiske resultat åbner op for helt nye tilgange til at behandle lidelsen,” siger Jean-François Perrier.

Studiet har ikke bare stor betydning for forskning på området, men også for de mennesker, som lider af den sjældne genetiske lidelse. Forskerne samarbejder med klinikere og forskere ved det danske hospital Filadelfia, Vrije Universitet og UMC-klinikken i Amsterdam i Holland og Universitetsklinikken i Heidelberg i Tyskland, som ser frem til at kunne teste bestemte typer af medicin i kliniske forsøg allerede i 2024.

Det er muligt, fordi der allerede findes medicin på markedet, som er målrettet stimulerende synapser, og forskerne kan undersøge effekten heraf baseret på resultaterne af studiet.

De er optimistiske og håber, at vejen fra grundforskning til klinisk anvendelse bliver kort.

”Vores mål er at finde en måde at kurere lidelsen på eller som minimum at lindre patienternes symptomer. Det lyder måske ikke realistisk, men vores fremskridt indtil nu gør, at vi er optimistiske,” siger Jean-François Perrier.

Forskningen blev finansieret af Lundbeckfondens program ”What causes Brain Disease?”