Corona-nedlukningerne førte ikke til flere selvmord blandt unge

Da samfundet lukkede ned under coronapandemien, frygtede mange det værste for ungdommen, om det ville få vidtrækkende konsekvenser for unges trivsel og psykiske velbefindende. Bekymringerne gik også på, om der ville være øget mistrivsel og mentale udfordringer i den svære ende af skalaen – om selvmord, selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser ville stige hos de unge.

En ny undersøgelse, der netop er udgivet i det ansete tidsskrift Nature Human Behaviour, viser, at der måske ikke var grund til at være så bekymrede.

Det er et forskningsprojekt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, der bringer den gode nyhed. Forskerne bag studiet har fundet, at andelen af unge, der rapporterede symptomer på spiseforstyrrelse, selvskade, selvmordstanker og -forsøg ikke var højere under coronanedlukningen sammenlignet med før. Tallene er baseret på data fra den store fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer.

Under coronakrisen var der stor samfundsmæssig bevågenhed på, hvilken betydning de to store nedlukninger af Danmark ville få på især de unges mentale trivsel. I dette studie undersøgte forskerne derfor, om flere unge under coronakrisen rapporterede spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg.

Forskerne har undersøgt de unge på flere måder:
I den ene tilgang har forskerne indsamlet data fra cirka 25.000 18-årige. Her sammenlignede de unge, som havde svaret på spørgsmål om spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg før nedlukning med andre unge, som havde besvaret samme spørgsmål under nedlukning.

Med denne metodetilgang fandt forskerne ingen forskelle i andelen, der rapporterede at have spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg før og under nedlukning.

I den anden del af undersøgelsen svarede cirka 7500 unge på spørgsmål om spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg både før (før 11. marts 2020) og igen et år efter første nedlukning (april-maj 2021).

Her blev det fundet, at andelen med spiseforstyrrelsessymptomer faldt fra 14% til 12% blandt de unge kvinder, mens tallet var uændret blandt mændene, 3%. For begge køn faldt andelen med selvrapporteret selvskade; for kvinder faldt andelen fra 14% til 8%, hvor tallet for mænd faldt fra 6 til 3%. Ligeledes faldt andelen med selvmordstanker fra 25% til 18% blandt kvinder, og fra 18% til 15% blandt mændene. Andelen med selvmordsforsøg var ens før og efter nedlukning blandt kvinderne, mens den steg 0.4% fra et udgangspunkt på 0.5% før nedlukningen blandt mænd. Antallet af selvmordsforsøg var lavt, især for mænd, og derfor er der stor usikkerhed om dette estimat. Signalet for stigning i selvmordsforsøg hos mændene blev ikke påvist i sensitivitetsanalyser, der var planlagt på forhånd.

”De to metodiske tilgange har forskellige styrker og svagheder, og vores samlede konklusion er, at undersøgelsen ikke tyder på, at der har været en stigning af unge med spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg,” siger ph.d.-studerende Stine Danielsen ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Region Hovedstadens Psykiatri. Hun er hovedforfatter til undersøgelsen, der netop er udkommet i Nature Human Behaviour.

”Faldet i spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade og selvmordstanker, blev rapporteret ved, at man spurgte de samme unge to gange, hvilket potentielt kan forklares af, at unge med større overskud er mere tilbøjelige til at deltage gentagende gange. Derfor skal man være påpasselig med at konkludere, at færre efter coronanedlukningen havde symptomer på spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd og selvmordstanker. Desuden er det vigtigt at understrege, at vores tal viser et gennemsnitsestimat. Der vil sandsynligvis være nogle unge, som oplevede nedlukningen med de sociale restriktioner som meget svær at leve med, mens den for andre har været gavnlig i forhold til oplevelsen af mindre pres og stress på sociale aktiviteter,”forklarer Stine Danielsen.

Forskningen er støttet af Lundbeckfonden via en Ascending Investigator-bevilling til seniorforsker Trine Madsen ved Region Hovedstadens Psykiatri.

Sådan har forskerne undersøgt de unges mentale helbred:

• Studiet er baseret på den nationale fødselskohorte: Bedre Sundhed i Generationer (BSIG), der har fulgt omkring 96.000 unge, født i 1996-2003, fra fostertilværelsen til begyndelsen af voksenlivet.
• Metode 1: Den første tilgang baseres på svar fra forskellige 18-årige, der besvarede spørgsmålene enten før eller i forskellige perioder af nedlukningerne og frem til foråret 2021.
• Metode 2: I denne tilgang har de samme individer besvaret spørgsmål, før nedlukningen da de var 18 år, og igen i april til maj 2021. De unge var mellem 19-23 år under nedlukningerne.