Diversitet hjælper os til at forstå psykoser bedre
For Professor Bjørn Ebdrup er diversitetsprisen en vigtig anerkendelse: ”Det er den pris, jeg allerhelst ville have, for det er jo en blåstempling af, at vi gør tingene på en anderledes måde. Og så er også jeg glad for, at det er mine egne folk, der har indstillet mig.”
Han er først og fremmest læge, dernæst forsker. Derfor er patienterne udgangspunktet for forskningen.
Professor Bjørn Ebdrup har sammensat en forskningsgruppe af mennesker med vidt forskellige kompetencer og personligheder. Hver især bidrager de til en bedre forståelse af patienter med psykoser, og er med til at bane vejen for nye behandlinger. Derfor modtager han Lundbeckfondens diversitetspris LF Scientific Enrichment Prize 2024.
En meget ensartet gruppe af forskere fra samme felt risikerer at udøve en gang akademisk gymnastik med en masse tal, hvor målet i forhold til patienterne fortaber sig.
Det er et velkendt fænomen, at ledere ubevidst kan komme til at ansætte kloner af sig selv. Professor Bjørn Ebdrup gør noget helt andet – bevidst. Som leder af Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup, går han efter at ansætte folk, som ikke ligner hverken ham selv eller andre i gruppen. Og det er ikke fordi, han er diversitets-missionær.
”Jeg kan bare ikke se andre måder at gøre det på. Den dogmatiske monofaglighed kommer til kort, når vi har med komplekse lidelser som skizofreni at gøre. En meget ensartet gruppe af forskere fra samme felt risikerer at udøve en gang akademisk gymnastik med en masse tal, hvor målet i forhold til patienterne fortaber sig,” siger han.
Nysgerrighed er vigtig
Bjørn Ebdrup siger om sig selv, at han først og fremmest er læge, dernæst forsker. Derfor er patienterne udgangspunktet for forskningen.
En hovedopgave for CNSR er da også igennem forskning at bane vejen for optimeret og individualiseret behandling af skizofreni.
”Patienterne er forskellige, og det er også den måde deres sygdom kommer til udtryk på. Derfor skal vi også møde dem med åbenhed, og forstå dem både ud fra flere fagligheder og ud fra flere menneskelige perspektiver,” siger Bjørn Ebdrup.
”Præmissen for at være i psykiatrien skal derfor være, at man er åben og nysgerrig, og har en helt basal interesse i andre mennesker. Nogle af dem, jeg ansætter, ved ikke nødvendigvis så meget om lægefaget psykiatri, men så ved de meget om matematisk modellering for eksempel. Og ofte kan de bidrage med noget, som vi andre ikke har tænkt over.”
Skizofreni er en psykoselidelse, som kan vise sig i et utal af kliniske manifestationer. Neurobiologisk er skizofreni også en yderst kompleks sygdom, men en fællesnævner er en forstyrret virkelighedsopfattelse. Patienterne kan desuden opleve at høre stemmer eller have hallucinationer, og de oplevelser menes blandt andet at hænge sammen med forstyrrelser i signalstofferne i hjernen og ændringer af hjernens struktur.
Takker ja til ”krøllede” personligheder
Det er forskningsgruppen, som har indstillet Bjørn Ebdrup til prisen blandt andet med den begrundelse at ”han har et særligt talent for at få vores unikke kvaliteter frem, og er lykkedes med at skabe et rum med respekt, åben kommunikation og plads til at fejle, hvor alle er trygge ved at komme med forskellige ideer.”
Forskningsgruppen tæller op mod 30 mennesker. Ud over læger, psykologer, sygeplejersker og en sekretær, tæller den også ingeniører og molekylærbiologer, og desuden studerende fra medicin, neuroscience, psykologi og ingeniørstudiet. Tilsammen en broget skare i forskellige aldre og med rødder i både Danmark, andre europæiske lande, Indien og Australien. Godt halvdelen er kvinder.
En særlig baggrund eller personlighed er en fordel, hvis man vil være del af gruppen, fremgår det af indstillingen:
”Bjørn Ebdrups forkærlighed for de krøllede og ualmindelige personligheder har fået ham til at samarbejde med og ansætte dygtige fagfolk, som tilhører usædvanlige subkulturer, har forskellig seksuel orientering og til tider forskere, der selv kæmper med psykiske problemer.”
Og diversiteten gælder ikke alene sammensætningen af forskningsgruppen, men også de projekter, forskerne kaster sig over, og de metoder og teknologier, de tager i brug.
Eksempler på forskningsprojekter er en undersøgelse af kliniske, kognitive og biologiske markører for udvikling af skizofreni, test af et middel mod Alzheimers sygdom mod de symptomer, som antipsykotika ikke har effekt på, og en undersøgelse af raske 10-årige for at identificere tidlige neurobiologiske tegn på psykisk sårbarhed.
Fordi skizofreni er en kompleks hjernesygdom, karakteriseret ved forstyrrelser i hjernens bearbejdning af indtryk, er det nødvendigt med mange forskellige typer af undersøgelser, mener Bjørn Ebdrup.
”Vi gør altid en dyd ud af det grundlæggende håndværk, den kliniske, psykopatologiske vurdering, hvor vi lytter til patientens fortælling. Oveni lægger vi så en lang række undersøgelser, som kan vise noget om de fysiologiske og molekylærbiologiske mekanismer bag patientens tilstand. Det er alt fra blodprøver over MR-skanninger og andre billeddiagnostiske metoder og til EEG-målinger af den elektriske aktivitet i hjernen,” fortæller han.
Spørgsmålet er selvfølgelig om diversiteten sætter et positivt aftryk på forskningen.
”På lang sigt tror jeg, det kommer til at betyde en hel masse. For vi leder ikke efter ét svar på, hvad skizofreni er. Vi leder efter en masse forskellige svar. Og jeg tror, at diversitet er nøglen til at finde de svar.”
Selvom Bjørn Ebdrup ikke har lagt konkrete planer for sit videre arbejde med diversitet, har han næste step i tankerne: patientinddragelse.
”Patienterne har meget at byde ind med, og deres livserfaring og perspektiver er guld værd, så dem skal vi have med i vores studiedesign. Ikke fordi, vi synes, at vi bør, men fordi jeg tror på, at det kan bringe værdi til forskningen.”
Om prismodtageren
Bjørn Ebdrup er klinisk professor ved Københavns Universitet, overlæge og forskningsleder ved CNSR (Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research) på Psykiatrisk Center Glostrup.
Han født i Aalborg i 1973, uddannet læge fra Københavns Universitet i 2002 og blev speciallæge i psykiatri i 2017.
I 2021 blev Bjørn Ebdrup professor i neurobiologisk baseret behandling af psykose. Som forsker er han især optaget af tidlige risikofaktorer for skizofreni, betydningen af hjernens signalstoffer for psykoser, og nye behandlingsformer.
Siden 2023 har Bjørn Ebdrup været leder af KAG Skizofreni i Region Hovedstaden Psykiatri. KAG står for Klinisk Akademisk Gruppe, og gruppen arbejder på at integrere forskning, klinisk arbejde og kompetenceudvikling på tværs af regionens psykiatriske centre.
Interdisciplinært samarbejde er højt prioriteret i hans gruppe, og det er også samarbejde med andre forskere både i Danmark og internationalt bl.a. i Tyskland, Canada, England, Nederlandene og Australien.
Bjørn Ebdrup er gift med neuroradiolog Rikke Norling, og de har sammen tre børn.
Om Scientific Enrichment Prize
Have you and your research group considered how you could enhance your research beyond what you're already doing?
